Hop til hovedindholdet

Aalborg Bibliotekerne logo

Nordgys - gyserfestival Aflyst


Dato og tid

Lørdag d. 16. november 2024 kl. 11:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 16. november 2024 kl. 11:00

Sted

Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, 9100 Aalborg Hovedbiblioteket
Rendsburggade 2
9100 Aalborg

Nordgys - gyserfestival Aflyst


Så er det nu du skal sætte kryds i kalenderen, hvis du vil opleve Aalborgs uhyggeligste festival! 

 
Hovedbibliotek åbner dørene for endagsfestivalen Nordgys, hvor du kan dykke ned i horrorgenren og få stillet din (blod)tørst efter gys!  
Festivalen er for alle gyserinteresserede, og dagen vil vanen tro byde på lidt af hvert; oplysende foredrag, spændende interviews og et par kuldegysninger hist og her.  
 
Kom og vær med i fællesskabet, og få en snak med andre, som deler din passion for det uhyggelige og bizarre.  
 
Vi arbejder stadig på at få programmet helt på plads, men vi kan allerede nu afsløre et par af navnene:
 
Mats Strandberg 
Svensk forfatter til bl.a. ”Konferencen”, ”Hjemmet” og ”Pestblomster”. Bibliotekar Karina Øgendahl og Mats Strandberg vil have en samtale om, hvorfor Mats skriver bøger indenfor gyser-genren, og hvorfor han altid har foretrukket Brødrene Grimm frem for Disney.
 
Kenneth Bøgh Andersen
Kenneth Bøgh Andersen er kendt for sine spændende fantasy- og gyserromaner for børn og unge, og senest har han givet tre gyserklassikere, ”Frankenstein”, ”Jekyll & Hyde” og ”Dracula” sit helt eget personlige udtryk. Bibliotekar Peter Søholm og Kenneth Bøgh Andersen vil komme godt omkring Kenneths genfortællinger af de kendte gysere, og bl.a. snakke om hvorfor vi skal blive ved med at læse de gamle fortællinger. 
 
SKRÆMT! - en podcast om det uhyggelige, der ikke kan forklares. 
Vi får besøg af de to podcastværter, Nanna og Calisa, der vil fortælle om de uhyggelige oplevelser, man kan få, hvis man lytter med på deres populære podcast. 
 
Scaryo
Scaryo er en streamingtjeneste dedikeret til gysere, horror og thrillere
Hør Steffen og Morten fortælle om deres streamingtjeneste, Scaryo, hvorfor de har lavet den, og hvilke film man kan få adgang via Scaryo. Og de har lovet at vise lidt skræmmende, frastødende og ulækre filmklip… en start up streaming-tjeneste dedikeret til gysere, horror og thrillere.
 
Mariane Mide 
Forfatter til romanen ”Novice – Dødmagersken 1”. Mød Mariane, der sætter en ære i at udbrede gysergenren i alle dens facetter og mørke vinkler. 
Som noget helt nyt kan du være kreativ og tegne horror-tegninger. Fra kl. 11-15 laver vi et tegnebord, hvor du kan tegne uhyggelige horror-tegninger sammen med Tegnekollektivet, Aalborg Bibliotekernes åbne tegnefællesskab.
 
Uanset om du er en erfaren tegner eller nybegynder, er du velkommen til at sætte dig og lade kreativiteten få frit løb. Bordet står så du kan lytte til oplæggene mens du tegner. Vi har tegneremedierne klar, men du må også gerne medbringe dine egne.
 
Vi offentliggør flere gæster og et færdigt program senere.
 
Nordgys er støttet af Statens Kunstfond.

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket   

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk