Hop til hovedindholdet

Aalborg Bibliotekerne logo

Minilæsemaraton - 3.600 sekunders hyggelæsning


Dato og tid

Lørdag d. 31. august 2024 kl. 10:00 til 11:30

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 31. august 2024 kl. 10:00

Sted

Folkestuen (Hovedbiblioteket), Rendsburggade 2, 9000 Aalborg Folkestuen (Hovedbiblioteket)
Rendsburggade 2
9000 Aalborg

Minilæsemaraton - 3.600 sekunders hyggelæsning


Arrangementsbeskrivelse

Vi læser sammen som optakt til Readhour på FN's internationale læsedag 
 
Er I klar til at fejre I FN's internationale læsedag søndag d. 8. september? 
Nu har I chancen for at få ideer og inspiration til nogle gode bøger og runde af med et minilæsemaraton på 3.600 sekunder ugen før den store læsedag. 
 
I kan læse højt for hinanden, læse med hinanden, læse billeder, læse for jer selv, læse for en bamse og skifte rundt undervejs. 
 
For forældre, bedsteforældre med børn omkring 2 – 8 år 
 
Vi glæder os til at læse med jer 
 
Programmet lørdag d. 31. August 
kl. 10.00: Fælles oplæg: Ideer, samt inspiration til nogle gode bøger  
kl. 10.15: Find de bøger I vil læse og find et sted, I vil sidde 
Kl. 10.30: Opstart: Minilæsemaraton 3.600 sekunders hyggelæsning 
Kl. 11.30: YES! I har nu læst en hel time, og er klar til at fejre FN's internationale læsedag hjemme søndag d. 8. september  
 
Om FN's internationale læsedag 
D. 8. september blev udnævnt som International Literacy Day af UNESCO d. 17. november 1965. Dagen blev første gang fejret i 1966. FN's internationale læsedag markeres over hele verden for at synliggøre vigtigheden af læsning og literacy Med dagen fremhæves den store betydning, som læsefærdigheder har for både enkeltpersoner, fællesskaber og samfundet som helhed.  
 
Mens vi i Danmark i høj grad har fokus på, at børn udvikler stærke læsefærdigheder og holder fast i læsningen livet igennem, markerer dagen i andre dele af verden massive udfordringer med analfabetisme og lige adgang til uddannelse. Ifølge UNESCO står mindst 773 millioner børn og voksne verden over uden selv de mest basale læsefærdigheder. 

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk