Indlæser
En aften med Peter Peter
Dato og tid
Onsdag d. 9. oktober 2024 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 9. oktober 2024 kl. 19:00
Sted
Folkestuen (Hovedbiblioteket),
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg
Folkestuen (Hovedbiblioteket)
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
En aften med Peter Peter
Arrangementsbeskrivelse
Vær med til at fejre Peter Peters 50 års-jubilæum som musiker – med en præsentation af hans nye punkmusical og et tilbageblik, hvor han for første gang åbner op for sit arkiv og fortæller om sit arbejde.
Peter Peter kan i år fejre 50 års-jubilæum som musiker og markerer det med en punkmusical, han har arbejdet på i mere end fem år, og som han præsenterer på en mindre turné i oktober 2024.
En anderledes aften i sigte
En aften med Peter Peter bliver en anderledes aften, end man nogensinde før har oplevet den innovative guitarist, som stod bag Danmarks første punkband Sods, der siden blev til Sort Sol; et af landets mest populære bands igennem tiden.
Han vil ikke vride toner ud af sin lyserøde guitar, men afsløre sin musical “Peter Peter presents THE BLEEDER PLAYERS as The Apparatus of Doom and Gloom In They Killed Us All with Spit and Polish”. Vi skal høre den i fuld længde, hvorefter Peter Peter fortæller om tankerne bag og arbejdet med den i samtale med forfatteren Jan Poulsen.
Tilbage til de tidlige punkdage
Senere tænker de tilbage på de tidlige punkdage i 1977-83, hvor Peter Peter som guitarist og komponist i Sods var toneangivende i den musikalske revolution, der fik varig betydning for dansk pop og rock. Samtalen vil måske også handle om hans liv med Bleeder, som komponist af musik og scores til mere end 100 film, som producer af – eller som musiker på – indspilninger med et utal af danske navne fra Povl Dissing, The Walkers og Bifrost over Lars H.U.G. og Rockers By Choice til Selvhenter, Iceage og Halshug.
Samtalen krydres med sjældne eller helt ukendte optagelser fra Peter Peters arkiv.
Kort om Peter Peter
Peter Peter dannede i 1977 Sods, som siden blev til Sort Sol, hvor han var den musikalske drivkraft frem til 1995. Derefter han har stået i spidsen for Bleeder og arbejdet med utallige andre bands. Han har været fødselshjælper for mange unge navne, bl.a. Iceage, medvirket på mere end 100 plader og skrevet musik til mere end 100 film, teaterstykker, computerspil m.m. Han har senest komponeret musik til tv-serien Copenhagen Cowboy (2023) og i eget navn udsendt lp’en Mermaid Bay (2023). Den nævnte musical udkommer på plade EFTER arrangementet.
Forfatteren Jan Poulsen var ansat på Danmarks Radio P3 fra 1982-99 og er hovedforfatter på Politikens rockleksika fra 1982-2005. Han har udgivet en lang række bøger, bl.a. biografier om David Bowie, Iggy Pop, Eik Skaløe og Sort Sol. Han udgav sidste år en bog om Sods’ første lp Minutes To Go i serien Danske albums.
Kontaktinformation til arrangør
Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk
Kontaktinformation til arrangør
Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk