Hop til hovedindholdet

Aalborg Bibliotekerne logo

Foredrag: Jean Hersholt - Dansk Klods-Hans i Hollywood


Dato og tid

Onsdag d. 10. april 2024 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 10. april 2024 kl. 19:00

Sted

Storvorde Bibliotek, Stationsvej 5, 9280 Storvorde Storvorde Bibliotek
Stationsvej 5
9280 Storvorde

Foredrag: Jean Hersholt - Dansk Klods-Hans i Hollywood


Fra københavnsk sædelighedsforbryder til Danmarks første og absolut største Hollywoodskuespiller

Formidler Hans Wendelboe Bøcher har gravet dybt i danske og amerikanske arkiver for at fortælle den utrolige historie om den danske Hollywoodskuespiller, Jean Hersholt. Navnet Jean Pierre Carl Büron siger næppe mange særligt meget. Det gør Jean Hersholt nok heller ikke. Begge navne tilhører samme person, nemlig Danmarks første og ubetinget største Hollywoodskuespiller: Jean Hersholt (1886-1956). 

Fra stumfilm til tugthus 

Karrieren begyndte i Valby med Nordisk Films første stumfilm i 1906, men blev afbrudt af et ufrivilligt tugthusophold i Vridsløselille, hvor han sad som fange nr. 85 i såkaldte ”store sædelighedsskandale”. Efter udstået straf blev en navneændring og en enkeltbillet med dampskibet til USA startskuddet til Hersholts medvirken i mere end 400 film med flere af tidens største stjerner – blandt andre Greta Garbo, Clark Gable, Shirley Temple og Boris Karloff. 

Tre Oscar-statuetter og humanitær hjælp 

Hersholt blev formand for Oscarakademiet, modtog selv tre Oscar-statuetter, og lægger i dag navn til en særlig æresoscar – The Jean Hersholt Humanitarian Award.  
Under Anden Verdenskrig rejste han betragtelige midler til humanitær hjælp i sit tabte hjemland. Og at vi også skylder ham en stor del af æren for H. C. Andersens udbredelse i hele verden, er blot endnu en del af eventyret om ”Klods-Hans i Hollywood”. 

 
Tilgængelighed  

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Ja 
Handicapvenligt toilet: Nej  
Fast teleslyngeanlæg: Nej 

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Storvorde Bibliotek via dette link. 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på bibliotek@aalborg.dk eller ring på tlf. 99314300.  

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 10

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Bibliotekerne
Tlf: +45 99314300
bibliotek@aalborg.dk